T

thumb|right|T T, t er det 20. bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet; det stammer fra det græske tau.

I de nyeuropæiske sprog bruges t som regel med lydværdien [t]; stumt bogstav er t i franske ord som parquet, huguenot; "mouilleret" [t] betegnes i tjekkisk ved t’. Græsk θ gengav romerne ved th, og denne skrivemåde er beholdt i mange nyeuropæiske sprog, skønt th nu som oftest betegner den almindelige t-lyd (fransk ''théâtre'', engelsk ''Thomas'', tysk ''Thron''); i engelsk udtales th dog i flere ord som [þ]: ''Theodor'', ''method'', fremdeles haves [þ] i engelske ord som ''thing'', ''bath'', ''worth'', mens th betegner den stemte lyd [ð] i engelske ord som ''this'', ''that'', ''with'', ''bathe''. I nuværende dansk retskrivning bruges som oftest stavemåder som teater, matematik og så videre; th beholdes dog som regel i navne som Thor, Thomsen, Thisted og så videre og i det gamle ord thi (derfor).

I de germanske sprog svarer t normalt til indoeuropæisk d: latin ''duo'', dansk ''to'', latin ''domare'', dansk ''tæmme'', latin ''ventus'', dansk ''vind'' (se også Lydforskydning). I dansk er fællesnordisk t efter vokal blevet til lyden [ð], skrevet d. Skrivemåden med t er dog beholdt i enkelte ord: ''at'', ''det'', fremdeles i participiumsendelser som ''elsket'' og så videre. Et nyt t i forlyd er opstået i dansk af fællesnordisk þ: ''tie'', oldnordisk ''þegja'', ''tag'', oldnordisk ''þak''. Fra Wikipedia